"Caro, hvorfor har du lyst til at dele ud af dit liv på den måde?" "Hvad giver det DIG?"
Ja, hvad giver det egentlig mig at blogge om nye sko og ferier eller poste et billede af min frokost på Instagram? Et job er det jo ikke og kendt er jeg heller ikke. Men det er heller ikke min intention
Jeg ser det som en sjov hobby, frem for så meget andet. Jeg har altid elsket at lege med make up, tage for mange billeder af mig selv og mit tøj, formulere mig skriftligt og sprede god energi. Og den/de sider kan jeg udfolde igennem min Instagram og blog. Jeg elsker at have det ene ben solidt på jorden og det andet lidt for højt, hvor det er svært at følge med.
Jeg føler mig ikke bedre af at dele et billede af min lækre frokost, men på sin vis, er det jo en god måde at inspirere andre på, der enten mangler ideer til sin frokost eller ikke kender til den salatbar. Og DET kan jeg godt lide! Mangler jeg selv inspiration til tøj, mad eller boligindretning, er nettet min go to.
Er det ikke bare dejligt, når en fremmed smiler venligt til dig? eller lige holder døren for dig, fordi begge dine hænder er fyldt med bæreposer fra Fakta? De energier kan man jo sagtens formidle igennem de sociale medier. Det hele behøves ikke kun at være dyre tasker og overdådige middage.
Og sådan synes jeg heller ikke, at det nødvendigvis kun er. Men folk kan være hurtige til at brokke sig, i stedet for at være glade på andres vegne. Især efter der har været så meget fokus på, at Instagram er et forvrænget glansbillede af virkeligheden. Og det er skide godt, så piger, som min lillesøster på 14, ikke tror, at det kun hende, der nogen gange har en dårlig dag.
Men hvorfor skulle man så helt modsat kun dele triste og negative billeder? Som jeg lidt synes opfordringen har været. Hvad giver det en, når man mandag morgen scroller igennem sin Instagram feed og bliver påvirket af negative tanker? Det handler ikke om at gøre virkeligheden negativ, så vi er sikre på, at ingen bliver misforstået eller usikre. Til gengæld synes jeg, det er pisse sejt, når Chrissy Teigen den ene dag deler et billede af sine strækmærker og den næste et billede, hvor hun ser urimelig smuk ud.
Jeg bliver altid lidt forlegen, når jeg poster et billede af mig selv på Instagram, samtidig med, at jeg er også er lidt glad, fordi jeg synes, det er et godt billede af mig selv. Helt ærligt, ingen bliver da sure, hvis de ser et godt billede af sig selv. Men et godt billede, er ikke nødvendigvis planlagt og med fuld make up. Det kan lige så vel være uden make up, imens jeg griner eller løber efter min lillebror i haven. Det er en balancegang. Ligesom med så meget andet i livet.
Og helt ærligt, hvis folk ikke kan tolerere min måske overfladiske side, når jeg poster et billede af en lækker frokost eller P, fordi jeg elsker begge dele, så er det helt ok med mig. Det har jeg lært. Alle skal ikke kunne lide en - det er ikke meningen.
